En gryde er ikke bare en gryde – Guide til valg af gryder

En gryde er ikke bare en gryde – Guide til valg af gryder

Gryder kommer i mange forskellige former, farver, størrelser og materialer. Det er bl.a. fordi en gryde kan have nogle funktioner som gør den bedre egnet til en type retter.

De forskellige materialer

Gryder laves i mange forskellige materialer. De laves bl.a. i rustfrit stål, støbejern, kobber og aluminium. Hver sit materiale har hver sine fordele.

kobbergryder

Kobbergryder er de dyreste gryder, men har også nogle rigtige stærke fordele. Det er nemlig sådan med kobbergryder at de bliver utrolig hurtigt varme, og fordeler varmen jævnt over hele gryden. Det sikrer at retten du er ved at lave bliver varm over det hele, og ikke bare fx i den ene side. Det er ikke uden grund, at mange professionelle kokke foretrækker at lave mad i disse.

En støbejernsgryde har mange fordele

Fordelen ved støbejernsgryder, er at de er utrolig holdbare, og holder i mange år, hvis man gider passe på dem. Tit er støbejernsgryder kombineret med en overfladebehandling. Det kan fx være emalje, som Le Creuset overfladebehandler deres støbegods med.

Udover holdbarheden, er støbejernsgryder utrolig gode til at holde på varmen, og så er de tykbundende. Disse to fordele er perfekte hvis man fx skal lave risengrød. Den tykke bund gør at risengrøden ikke brænder på lige så nemt, og når man har fået risengrøden op at koge, kan man fx stille den ind i sengen med dynen viklet rundt omkring. Varmen fra støbejernsgryden sikrer at det koger videre uden at brænde på.

Ydermere kan man smide en støbejernsgryde i ovnen, og fx lave en ret færdig i der. Det sikrer mere smag i retten, jo længere tid den får lov til at trække og koge ind.

Den sidste fordel ved støbejern, er at det fungerer på alle typer komfurer. Dvs. Ligegyldigt om du har et gaskomfur, induktionskomfur eller et almindeligt komfur, så er du garanteret at din støbejernsgryde virker.

En støbejernsgryde er god til mange ting, fordi den fx holder på varmen, og er tykbundet hvilket gør at retterne ikke brænder på. Det gør den fx god til at lave gryderetter i, da det kan stå og passe sig selv i mange timer. Men man kan også komme gryden i ovnen, og lave retten færdig der. Størrelsen på en støbejernsgryde er typisk ca. 3 liter eller 4 liter.

>> Her kan du se udvalget af Le Creuset støbejernsgryder <<

Aluminiumsgryder har også fordele

Aluminiumsgrydens fordel er at de er beregnet til stille opkogning. Skal du fx lave en lækker dessert, hvor opskriften kræver en ”stille opkogning” så er det denne du skal finde frem.

Udover aluminiumsgryder er gode til stille opkogning, så er det tit også rigtig flotte gryder, som passer ind i hvert et køkken.

Gryder af rustfrit stål er bedst til hurtig opvarmning

Gryder lavet af rustfrit stål, har den fordel at de bliver hurtige varme, og giver hurtigt varmen videre. Dvs. Skal du koge vand, kommer det hurtigst i kog, i en gryde lavet af rustfrit stål.

En gryde er ikke bare en gryde – Guide til valg af gryder

De forskellige overflade har også sine fordele

Gryder laves med mange forskellige overflader. Fx er mange støbejernsgryder emaljeret. Hvilket sikrer at de holder i mange år, er nemme at gøre rene, og ikke brænder på så nemt.

Nogle gryder og pander kommer også med en teflon overflade. Teflon overfladen gør at maden har sværere ved at brænde på, og så er den nem at rengøre efter brug. Til gengæld må man ikke bruge køkkenredskaber af hård plast, da det kan ridse og ødelægge teflonoverfladen. Derfor skal man enten bruge træredskaber, eller køkkenredskaber af blødere plast. Ydermere må man aldrig varme en teflonbelagt gryde op, uden indhold, da det også kan ødelægge belægningen.

En gryde af aluminium har tit ikke fået nogen overfladebehandling, men er af aluminium hele vejen igennem. Det gør at maden nemmere brænder på og sætter sig fast, og så kan de være svære at rengøre. Men til gengæld er det et let, og stærkt materiale. Derudover behøver man kun et minimum af fedtstoffer for at stege maden.

Hver sin gryde, til hver sin ret

Der findes mange forskellige slags, og hver har de deres fordele.

En suppegryde er bedst til suppe

En suppegryde kommer i mange forskellige størrelse. Og som navnet antyder, så er de beregnet til at lave suppe. En suppegryde er høj, og har en stor overflade så suppen hurtigere kan blive varm. Typisk er en suppegryde fremstillet i rustfrit stål, eller aluminium.

Suppegryden skal være stor, fordi der skal være plads til de ben og kød man skal koge suppe på, alle grøntsagerne og så selvfølgelig vand, hvis man fx laver den klassiske suppe.

En rigtig suppegryder kan fås i flere forskellige størrelse. Fx 10 liter, 15 liter eller 20 liter. De kommer selvfølgelig også i større, men så er de til et industrikøkken, og vil ikke rigtig kunne være på et almindeligt komfur.

>> Her kan du se forskellige suppegryder <<

En kasserolle bruges fx til sovs

En kasserolle kan spottes på det lange håndtag, og den lille størrelse. Typisk finder man en kasserolle i størrelsen 1,5 liter til 2 liter. De fås også større, og meget mindre, men det ses ikke så tit.

Fordelen ved en kasserolle er at den er lille og fix, så skal der fx smeltes smør eller varmes en lille portion sovs, så er den nem at gøre det i. Den bliver hurtig varm, fordi den ikke er ret stor, og så er der ikke ret meget opvask bagefter.
En støbejernsgryde er bedst til gryderetter

>> Se et udvalg af fede kasseroller til dit køkken <<

Den klassiske gryde som er god til mange ting

Udover de ovenstående grydetyper, findes der også den klassiske gryde som ikke har en speciel form, størrelse eller overflade. De fås i mange varianter og størrelser. Fordelen ved dem at man kan bruge dem til alt slags madlavning.

Valg af gryder til køkkenet

Når man skal vælge gryder til at lave mad i, er der mange ting der spiller ind. Det første folk tænker på er typisk design, fordi de gerne vil have nogle som er flotte i designet, men jeg vil anbefale at man også kigger på deres fordele og ulemper ved de forskellige materialer og belægninger.

Som beskrevet ovenfor, har de forskellige typer gryder også hver deres fordele.
Jeg vil som minimum anbefale at man har disse gryder:

– En støbejerns gryde (god til risengrød og gryderetter)
– En suppegryde (siger sig selv – god til suppe)
– En kasserolle (god til at varme mindre ting)
– To almindelige gryder ( til diverse madlavning – den ene skal være en stor gryde)

Alle gryderne behøver ikke være af samme materiale, eller fra samme serie. Man kan sagtens vælge noget forskelligt, så man får de gryder der passer bedst til ens køkken og den type mad man laver.

Støbejernsgryden skal selvfølgelig være af støbejern.
Suppegryden kan med fordel være af aluminium, da suppe typisk skal have en stille opkogning.
Jeg vil anbefale af kasserollen er med teflonbelægning, så den er nem at rengøre.
De to almindelige gryder, vil jeg anbefale at den ene er med teflonbelægning og den anden er af aluminium. Så har man fx en som er god til at lave diverse retter i, og en som er god til at koge pasta osv.

Selvfølgelig skal man også finde et design som man kan lide, men det skal ikke være den primære grund til at man vælger den ene gryde frem for den anden.

Når man skal købe gryder, skal man også være obs. På hvilken type komfur man har. Det er nemlig ikke alle gryder, der virker på alle slags komfurer. Især hvis man skal købe gryder til induktion skal man være opmærksom.

De forskellige gryde producenter

De mest kendte gryde producenter herhjemme er bl.a. Raadvad, Eva trio, Tefal, OBH Nordica, og Le Creuset.

De har hver deres egne serier, og skifter dem ud efterhånden som de kommer med nye smarte designs og funktioner.

Raadvad gryder

Raadvad har deres populære serie Royal. Gryderne er lavet i rustfrit stål, og tåler maskinopvask. Deres virker gryderne på alle typer komfurer, hvilket betyder at de også virker på induktion.

Eva Solo gryder

Eva Solo har en meget populær serie, som er fremstillet i poleret rustfrit stål. De er meget populære i øjeblikket, og man forstår godt hvorfor! De virker også på alle typer komfurer, inklusiv induktion. Derudover har de hældekant, og ”koldt” greb som gør at lige meget hvor længe eva Solo gryden har stået på komfuret, så kan du altid tage fast på grebet.

Udover serien i poleret rustfrit stål, laver Eva Solo også en serie som hedder White Line. Som navnet indikerer, er det hvide gryder og pander. De er sindssygt lækre, men de tager hurtig farve af madlavningen, og så er det ikke så fede mere.
Derfor skal man overveje det nøje, hvis man køber gryder i white line serien. Også denne serie virker på induktion komfur, og alle andre typer komfurer.

White line gryderne er også lavet i rustfrit stål, men har fået en slip-let belægning, som gør den nemmere at vaske.

Man kan også få white line serien i sort, så hedder den i stedet Dura Line. Gryderne er fremstillet i rustfrit stål, og har derefter fået en slip-let belægning i sort, som gør gryderne nemme at vaske op efter brug.

Gryder fra Eva Trio er meget eksklusive, og lækre at se på. Jeg er rigtig glad for at lave mad i mine Eva Trio gryder, og kan godt anbefale dem.

Eva Trio har også deres super lækre XO Collection serie, som kan bruges på alle typer komfurer, inklusiv induktion, og som også kan gå i ovn mv.

>> Se Eva Solos lækre XO Collection gryder <<

Tefal gryder – i samarbejde med Jamie Oliver

Tefal har i samarbejde Jamie Oliver, lanceret en lækker serie af gryder.
Gryderne tefal har lavet, er fremstillet i aluminium. De har fået en TEFAL belægning i på begge sider, som er en slip-let belægning. De er rigtig lækre, og tåler at komme i ovnen – helt op til 260 grader.

Jamie Oliver har testet gryderne i køkkenet i hans egen restaurant, hvor kokkene var meget tilfredse med deres egenskaber.

Gryder kommer med lækre aluminiums håndtag, som ikke bliver varme ved brug – Derudover medfølger der låg.

>> Se fx denne lækre Jamie Oliver gryde! <<

OBH Nordica gryder – 4 lækre serier.

OBH Nordica har valgt ikke bare at have en, eller to, – men hele tre forskellige serier af gryder.

Den første er deres Supreme Steel serie, som er en række gryder fremstillet i rustfrit stål, og med håndtag der gør at det er nemt at holde låget på plads, når du fx skal hælde vandet fra kartoflerne. Supreme Steel serien er deres mest eksklusive serie. Supreme Steel er fremstillet med en bund som gør den velegnet til alle typer komfur, også induktion.

Serie nummer to, er deres Suprem Nonstick serie som er fremstillet i aluminium, og har fået en teflon platinum overfladebehandling, som gør at retterne ikke brænder fast, og det er nemt at rengøre efter brug.

Det smarte ved Supreme Nonstick serien er, at de kommer med et patenteret låg, som gør at låget kan sidde på når du fx hælder vandet fra kartoflerne, og undgår at brænde din hænder. Supreme Nonstick serien virker på induktionskomfur og alle andre typer også.

Den sidste OBH Nordica serie er Supreme Ceramic Black Edition. Som navnet antyder er det en række sorte gryder, fremstillet i aluminium og har derefter fået en keramisk belægning, og som sikrer at de er nemme at vaske op efter brug til madlavning, og som gør at maden ikke brænder fast.

Supreme Ceramic Black Edition serien sælges inkl. Låg. Og har et integreret dørslag i låget, som gør det nemt at hælde vandet fra pastaen, uden at brænde hænderne mv.

En gryde er ikke bare en gryde

Le Creuset støbejernsgryder – perfekt til gryderetter og risengrød

Støbejernsgryderne fra Le Creuset, er lavet i en eksklusiv kvalitet. De er fremstillet i støbejern, og har derefter fået en emalje overfladebehandling, som gør gryderne utrolig holdbare.

Le Creuset laver både runde, hjerteformede, og ovale støbejernsgryder. De runde kan man få i båd 3,3 liter, og 4,2 liter. De hjerteformede findes i 1,9 liter. De ovale findes i to forskellige størrelser. 4,1 liter, og 6,3 liter.

Ydermere laver Le Creuset også en kasserolle på 1,8 liter.

Det fede ved Le Creuset gryderne er ikke kun den tykke bund, og at de kan komme i ovnen. De findes også i et væld af farver. Du kan bl.a. få dem i grøn, blå, sort, rød, lilla, hvid og gul.

En vigtig detalje at huske på, er at der er livstidsgaranti på alt Le Creuset Støbegods.

>> Her kan du se udvalget af Le Creuset støbejernsgryder <<

Håber du har funde oplysningerne om En gryde er ikke bare en gryde – Guide til valg af gryder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *